Kæmpe flodlampret fanget ved Lolland

Verdens måske største eksemplar af flodlampret blev fanget d. 29. november i et bundgarn ved Rødbyhavn på Lolland. Fisken, der var en kønsmoden hun, målte 50,2 cm og vejede 242 g. Diverse opslagsværker nævner maksimallængder på 40, 45, 47 og 50 cm, så den er dermed større end alle tidligere registrerede eksemplarer. Rekordeksemplaret vil fremover indgå i Zoologisk Museums samlinger.

Flodlampretten er en sjælden fisk i Danmark. Vi ved, at den yngler i Skjernå-systemet, Varde Å, Storåen, Ribe Vesterå, Karup Å og et par andre vestjyske åer, men dens færden i havet ved vi meget lidt om. Der kendes kun til få spredte fangster i havet, især i Limfjorden og Vadehavet. I Zoologisk Museums samling havde vi indtil for nyligt kun ca. 10 flodlampretter fra havet omkring Danmark. Den seneste var fanget i september i et brislingetrawl mellem Møn og Stevns af en erhvervsfisker. Fiskerne i Rødvig Havn kunne fortælle, at sådan en havde de ikke set i 30 år!

Det var derfor en stor overraskelse at Fiskeøkologisk Laboratorium (www.foel.dk) i forbindelse med de biologiske forundersøgelser af Femernbælt-broen, i november kunne berette om fangsten af hele 10 flodlampretter i et enkelt bundgarn i området. De er fanget af bundgarnsfisker Michael Schelde ca. 2 km øst for Rødbyhavn. Fiskeøkologisk Laboratorium fisker selv med biologiske oversigtsgarn (garn med forskellige maskestørrelser) og ruser, men en del af fiskeundersøgelsen består også i at registrere de lokale bundgarnsfiskeres fangst.

Flodlampretterne gyder som nævnt i vandløb, men da der ikke kendes til ynglebestande på Lolland eller i Østdanmark i det hele taget, regner vi med, at der er tale om fisk fra svenske, tyske eller måske polske floder. I Estland er flodlampretterne eksempelvis så almindelige, at de fiskes kommercielt. Det er dog kun de færreste steder, at de udnyttes kommercielt - de fleste steder handler det tværtimod om at beskytte flodlampretten fra udryddelse. Den er blandt de såkaldte Natura 2000-arter, hvilket betyder, at de europæiske lande har forpligtet sig til ikke at forringe dens levesteder. Dette gøres til trods for at flodlampretten er en parasit, der suger sig fast på andre fisk for at æde blod og kød. Pointen er, at der skal være plads til alle i den europæiske natur.

Fiskeatlasset er naturligvis meget interesseret i at høre fra fiskere og andre, der støder på flodlampretter, både i salt- og ferskvand. Vi ved så lidt om netop denne art, at den havner i kategorien DD (Data Deficient) på den nye Rødliste, som offentliggøres i februar 2010. Det betyder, at vi ikke ved nok om arten til at give den en forsvarlig rødlistevurdering.

Den kæmpe flodlampret vises frem ved Zoologisk Museum. Foto Henrik Carl.