Ny, selektiv metode til bestandsvurdering og biomanipulation i småsøer

I efteråret 2011 har Biologistuderende Lasse Højrup fra Københavns Universitet sammen med Henrik Carl, Marcus Krag og Peter Rask Møller fra fiskeatlasset, afprøvet en ny, selektiv metode til fiskeundersøgelser i mindre søer. Projektet, der er Lasses Bachelor-projekt, bygger på undersøgelser foretaget i Schweizersøen i Frederiksberg Have, Rosenborg Voldgrav, og Degnemosen i Brønshøj. Metoden bygger på ferskvandsatlas-projektets positive erfaringer med de såkaldte agnhuse. Et agnhus er en paraply-lignede fiskefælde, som er enkelt at sætte og rygte, og som ikke beskadiger fiskene. Ved hver undersøgelse blev der foretaget en indledende røgtning med registrering, mærkning og genudsætning af fisk, og efterfølgende genfangster gjorde det muligt at beregne fiskebestanden ud fra "fangst-genfangst" metoden.

Hent Bachelorrapporten her (pdf).

Feltarbejde ved Rosenborg Voldgrav. Foto: Marcus Krag.

I Rosenborg Voldgrav blev bestanden af karusser og sølvkarusse estimeret til henholdsvis 263 og 15 stk. Der blev opfisket 47 kg fisk. I alt blev 91 % af karussebestanden og 84 % af sølvkarusse-bestanden opfisket.

I Schweizersøen blev bestanden af karusser og sølvkarusser estimeret til henholdsvis 2.446 og 52 stk. Der blev opfisket 146,1 kg fisk. I alt blev 90 % af karussebestanden og 97 % af sølvkarussebestanden opfisket.

I Degnemosen blev bestanden af karusser og sølvkarusser estimeret til henholdsvis 5.182 og 128 stk. Der blev opfisket 559,6 kg fisk. I alt blev 62 % af karussebestanden og 37 % af sølvkarussebestanden opfisket.

Fangst fra Degnemosen. Foto: Henrik Carl.

Undersøgelserne dokumenterer, at agnhuset er et yderst velegnet redskab til biomanipulation af mindre søer. Især er det en stor fordel, at rovfisk og udvalgte fredfisk kan genudsættes uden at have taget skade, i modsætning til traditionelle metoder, hvor mange af rovfiskene dør.

Lasse Højrup med et agnhus i Degnemosen. Foto: Henrik Carl.