Ny viden om aborren
I Køge Bugt er der en stor bestand af brakvandsaborrer, der om efteråret søger ind mod de østsjællandske åer. Dette er i ekstraordinær grad tilfældet for St. Vejle Å, der munder ud i det salte deltaområde, der rummer Ishøj- og Vallensbæk Havn. Her samles hundredvis af store aborrer hvert efterår. Lystfiskere fra hele landet har for længst fundet frem til de mange fisk, der vinteren igennem opholder sig i den nederste del af åen, og i 2012 var det så blevet videnskabens tur til at se nærmere på den flotte bestand.
Aborreægstreng fra Ishøj Havn. Foto: Peter Rask Møller.
Formålet var at afsløre, om aborrerne ynglede i det salte vand i Ishøj Havn. Til det blev der benyttet telemetri og afprøvet en ny monteringsmetode til senderne, som blev indført gennem fiskenes ægledere. Senderne skulle derpå falde ud under gydningen og derved afsløre gydepladsen for den enkelte fisk.
En sender på vej ind gennem kønsåbningen. Foto: Henrik Carl.
Resultaterne viste, at metoden virkede fremragende, og at en stor del af de mærkede fisk gydede i havnens brakvand med 9,6 promille salt. For at se om resultaterne var gældende for hele bestanden, blev også den samlede bestands gydepladser kortlagt. Det viste sig også, at der generelt var meget store mængder æg i havnen og en fin sammenhæng mellem de mærkede fisk og hele bestandens gydepladser.
Udsnit af ægkort med påtegnede gydesteder for flertallet af fiskene i undersøgelsen. De farvede tal og cirkler indikerer gydepladsen for fisken med det pågældende nummer. Farven på cirklen korresponderer med ægtætheden i området. Skalaen er: enkelte (hvid), få (gul), flere (orange) og mange (rød). Steder uden markering var uden æg.
Dette resultat er opsigtsvækkende, da aborrers æg normalt ikke overlever så høje saliniteter, som dem der blev målt i havneområdet. Det tyder derfor på, at aborrer er i stand til lokalt at tilpasse sig livet i saltvand. Projektets resultater understregede vigtigheden af egnede gydepladser med beskyttelse mod bølger og rørskov til at ligge ægstrengene på, og at saltkoncentrationer op mod 10 promille ikke er en begrænsende faktor.
Undersøgelsen blev udført som en del af et bachelorprojekt af biologistuderende Emil Flindt og Mikkel Skovrind i et samarbejde mellem DTU Aqua og Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.