DK mister hammerhaj
Fiskeatlasset bliver jævnligt spurgt, om der findes farlige hajer i danske farvende. Svaret er typisk, at der ikke er noget at være bange for, men at der skam er fanget enkelte farlige hajer – først og fremmest en kæmpe hammerhaj i 1937.
Den 13. oktober 1937 blev der fra Sjællands Odde rapporteret om en meget stor hammerhaj på mellem 4,5 og 5 m i et bundgarn. Denne utrolige fangst har man kunne læse om i artikler, artsoversigter og fiskebøger mange gange siden, og der er aldrig stillet spørgsmålstegn ved artsbestemmelsen, selvom fangsten må betegnes som lidt af en sensation. Alle kan jo kende en hammerhaj på lang afstand!?!
I forbindelse med Fiskeatlassets gennemgang af gamle arkiver, er der imidlertid dukket et fotografi af hajen op. Fotoet blev fundet i forbindelse med gennemgangen af en gammel brevsamling i Statens Naturhistoriske Museums arkiv. Fotoet er af relativt dårlig kvalitet, og hajen er fotograferet fra en skæv vinkel, der vanskeliggør identifikation. Ydermere var den halvrådden, da den blev fotograferet. Men da Henrik Carl og Peter Rask Møller undersøgte det gamle foto, lagde de straks værke til, at hajen havde nogle meget store gællespalter og en stærkt forlænget snude. De karaktertræk passer ikke på en hammerhaj. Det gør de derimod på brugden, der med sine op til 9,8 m er verdens næststørste fisk og Danmarks største hajart.
Men hvorfor kunne sagkundskaben og fiskeren for den sags skyld ikke genkende brugden allerede i 1937? Det har en meget naturlig forklaring, for af uforklarlige grunde blev brugden først registreret i Danmark i 1923 (fanget i Ålbæk Bugt). I 1927 blev endnu en brugde fanget samme sted, og de to fangster er de eneste kendte frem til 1940, hvorefter fangster/fund er ganske hyppige frem til slutningen af 1960’erne. Fiskeren fra Sjællands Odde kendte med andre ord næppe brugden, og den forlængede snude blev antaget at være en af hammerhajens hovedforlængelser. Da fisken var rådden, blev den smidt tilbage i havet, og den blev således ikke undersøgt ordentligt.
J.R. Pfaff fra Zoologisk Museum, der modtog billedet i 1937, skrev tilbage, at det ikke lod sig gøre at artsbestemme hajen ud fra det tilsendte foto (han kendte næppe heller brugden indgående), og han bad derfor fiskeren om at fiske kadaveret op igen til grundigere undersøgelser. Han fik dog aldrig svar tilbage, og har formentlig stolet på fiskerens og avisernes omtale af hammerhajen, for han skrev en artikel om fangsten i 1946. Oplysningerne fra denne er siden ukritisk kopieret fra den ene forfatter til den anden. Således gik det til, at den påståede hammerhaj-fangst blev en uanfægtelig del af vores naturarv – altså lige indtil nu.
Foto af den formodede hammerhaj fra Sjællands Odde.